VPN – hjemmearbejdspladser, mobile brugere & afdelinger

Mobile brugere og hjemmearbejdspladser

Mobilitet bliver en stadig større del af hverdagen for mange. Og her kommer også kravet om, at brugere skal have adgang til deres data, så som e-mails, dokumenter o.lign. uanset, hvor de befinder sig og uanset tidspunktet på døgnet. Men når eksterne brugere skal have adgang til virksomhedens IT-systemer, øger det samtidig kravene til IT-sikkerheden. Dette krav løses som oftest ved at anvende VPN-forbindelser (se forklaring nedenfor) for at skabe adgangen til virksomhedsnetværket.

 

Sammenkobling af afdelingsnetværk

Virksomheder med flere afdelinger vil i stor udstrækning kunne drage fordel af at dele de forskellige afdelingers ressourcer mellem sig. Tidligere blev denne sammenkobling af netværk oftest etableret via lukkede netværk, som man kan købe sig adgang til hos de fleste teleselskaber. Men i dag anvendes i de fleste tilfælde VPN-forbindelser, som etableres via de enkelte afdelingers internettilslutninger.

 

VPN-forbindelser

Systemservice benytter primært Cisco firewalls til at beskytte vores kunders systemer mod udefrakommende trusler mod sikkerheden. Mange af Ciscos firewalls kan også benyttes som adgangsgiver for mobile brugere og hjemmearbejdspladser og til at koble afdelingsnetværk til firmaets netværk. Dette gøres vha. VPN-forbindelser via internettet, hvor datatrafikken er krypteret (beskyttet), så ingen uvedkommende kan “lytte” med.

VPN betyder Virtual Private Network – på dansk Virtuelt Privat Netværk – og er en metode, som anvendes til at etablere lukkede netværk via internettet. Du kan læse mere om VPN hos Wikipedia.

For at tilslutte mobile brugere og hjemmearbejdspladser til firmanetværket anvendes typisk en løsning, hvor der installeres et lille program (kaldet en “vpn klient”) på arbejdsmaskinen. Programmet “taler” med firmaets firewall og skaber en beskyttet netværksforbindelse mellem brugeren og firmaets netværk.

Skal der kobles to eller flere afdelinger sammen i et lukket vpn-netværk, sker det ved at placere en fysisk firewall i alle afdelinger. Disse sørger så for den sikre forbindelse imellem netværkene.

Gennem en VPN-forbindelse kan man få fuld adgang til ressourcerne i firmanetværket og f.eks. gemme filer på servere, få adgang til sin e-mail eller printe dokumenter på printere, der står i virksomheden.

Systemservice har stor erfaring med etablering af VPN-forbindelser, og vi står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (2 votes cast)
VPN – hjemmearbejdspladser, mobile brugere & afdelinger, 6.0 out of 6 based on 2 ratings
Vær social, del dette indlæg!

Tilmeld Nyhedsbrev


Navn  
Firma  
Email  

Produkter & ydelser

IT-service

Tilbud

Nyeste kommentarer

Nyheder & Information